isbjørne og krododille kranier skildpadde fisk og salamander i sprit

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Target
For alle
Udstilling

'Forskning på farten' - en rejseudstilling

18.11.19 - 15.12.19
Studer' kraften i dit eget hjerteslag med et interaktivt hjertespringvand fra Experimentariet og sammenlign det med hjerteslaget fra en elefant, giraf eller hval.

Vidste du, at et menneskehjerte slår ca. 100.000 gange i løbet af en dag - at gamle isbjørnekranier kan afsløre forurening på Arktis - og at 15.000 blæksprutter i spritglas bruges til forskning i artsbestemmelse?

Svarene på den slags spørgsmål skal normalt findes på Statens Naturhistoriske Museum og Experimentarium. Men nu kan du få svarene og meget mere i udstillingen 'Forskning på Farten'.

Børn og voksne kan studere mangfoldigheden i den unikke verden vi lever i og få et indblik i nogle af de mange ting der forskes i idag og hvilken betydning denne forskning har for vores forståelse for verden omkring os. Hver genstand fortæller en historie fra den naturhistoriske forskningsverden.

Det er første gang i Danmark der udstilles så mange genstande uden for museets rammer. Isbjørne- og krokodillekranier, havskildpadder i sprit og hjertet fra en giraf er blot nogle af de 70 originale museumsgenstande, der vises frem på udstillingen, og som kommer fra montrerne på Statens Naturhistoriske Museum.

Gå ikke glip af denne unikke udstilling fra Statens Naturhistoriske Museum og Experimentarium

Kan ses på: Gilleleje Bibliotek fra man. d.18. november kl.14 til og med søn. d.15. december