nomerne plakat

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bestil billet(ter)
Litteratur & forfattere

Hva’ ska’ vi læse sammen i 2019?

26.01.19
Kom og få inspiration til fede, sjove eller spændende bøger, du kan læse for og med dit barn, lyder opfordringen fra BLIK – Græsted Bibliotek.

Mens de voksne får en læse-højt-peptalk af boganmelder Steffen Larsen, er der "Nomerne tegneworkshop" for børnene.

steffen larsen med bogreol som baggrund
Steffen Larsen

Biblioteket har inviteret Politikens muntre og vidende børnebogsanmelder Steffen Larsen til at komme og give en læse-højt-peptalk til mødre og fædre, der gerne vil have gode ideer til titler, der kan begejstre poderne.

Imens kan børn fra 4 til 8 år være kreative sammen med den kendte tegner og forfatter Jan Kjær, som står bag de berømte bøger om Nomerne. Det gør ikke noget, at man ikke kender Nomerne på forhånd – nybegyndere skal nok blive sat ind i nomernes univers, lover forfatteren, der også opfordrer til, at de yngste deltagere i workshoppen har en voksen med.

jan kjær portræt
Jan Kjær

Arrangementet varer fra kl. 10-12 og slutter med frokostpizza for dem, der gerne vil blive lidt længere.

OBS:
Der er gratis adgang, men man må meget gerne tilmelde sig her på siden.

Der er kun plads i "Nomerne tegneworkshop'en" for de børn, hvis forældre/bedsteforældre deltager i læse-højt-peptalk'en, da der er begrænset antal pladser.

Arrangementet er en del af konceptet ”Familietid – det skal være fedt at være børnefamilie”, som BLIK – Græsted Bibliotek har taget initiativ til sammen med Red Barnet Gribskov, Familievenner Gribskov, Røde Kors Græsted-Gilleleje, Indre Mission i Græsted og Græsted Kirke.

Se mere om Familietid på Facebook