Katja Berger og Thomas Arnt

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 17:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For unge
Litteratur & forfattere

Forfatterspirernes Skriveklub (13-17 år)

18.08.20
Hør forfatterne Thomas og Katja fortælle om deres forfatterskab og hvis det er noget for dig kan du melde dig til Forfatterspirernes Skriveklub.
  • Er du vild med at finde på historier og bruge din fantasi?
  • Er du god til at lege med ord, og drømmer du om at blive forfatter?


​​Denne eftermiddag kan du møde forfatterne Katja Berger og Thomas Arnt og høre dem fortælle om livet som forfatter. De fortæller lidt om deres bøger og om hvordan man laver en bog.

Thomas og Katja kommer til at stå for Gribskov Bibliotekernes Skriveklub, der begynder i september.

De fortæller mere om forløbet og kommer med eksempler på ideer og skriveøvelser, man kan arbejde med.
Hvis det lyder, som noget du har lyst til, så kan du efterfølgende melde dig til Forfatterspirernes Skriveklub, som strækker sig fra september til ultimo november.

Når du tilmelder dig forfatterspirernes skriveklub vil du i løbet af perioden arbejde med den samme tekst – en novelle, som skal skrives ud fra et tema, I vælger i fællesskab.
Når skriveforløbet er færdigt afsluttes forløbet på bedste forfattervis med udgivelsen af en novellesamling med alle de skrevne noveller, altså en rigtig bog, der trykkes og udgives.
Udgivelsen fejres naturligvis med en vaskeægte bogreception for familie, venner og interesserede på Gribskov bibliotek.

Det vil være gratis at deltage i skriveklubben, men du forpligter dig naturligvis til at deltage i hele forløbet (11 undervisningsgange).

Skriveklubben mødes hver tirsdag (undtagen i efterårsferien (uge 42) og arbejder med sjove, spændende og udfordrende skriveopgaver, mens I hygger jer med at være sammen.
​​​​​​​Alle aftener mødes I fra kl. 17.00-19.00.