forskeren står med et demo hovede

Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Online hjemmefra
Target
Alle
Foredrag og Debat

ONLINE foredrag - Forskningens Døgn: Smerter – hvor og hvorfor?

26.04.21
Det andet af en online foredrags-rækkke om dugfriske emner indenfor videnskaben.
OBS! Hør foredraget hjemme i din egen stue - foredraget vises ikke på bibliotekerne.


Smerter – hvor og hvorfor?


Omkring hver femte voksen er påvirket af kroniske smerter. Muskel- og skeletsmerter er blandt de hyppigste symptomer hos patienter og formentlig en af de hyppigste årsager til langtidssygemelding og uarbejdsdygtighed.
Det er derfor vigtigt at have redskaber til rådighed, der muliggør måling af smerter, så vi kan få en bedre forståelse af de mekanismer, der fører til kroniske smerter.

Indgangsvinklen i foredraget er smerten set fra en naturvidenskabelig vinkel, for eksempel hvorfor har vi smerter, nødvendigheden af smerte for at beskytte os mod skader, den uhensigtsmæssige smerte når disse bliver kroniske, konsekvenserne af smerte på det mentale helbred, indlæring, forskelle på smerteopfattelsen mellem personer og køn.

Vi ved, at centralnervesystemet er fleksibelt og forandres, når det vedvarende bombarderes med information om smerte fra kroppen – og disse forandringer kan medvirke til, at smerte bliver vedvarende, selvom den skade, der oprindeligt skabte smerten, nu er helet. Forskellige teknologier til at måle smertesystemets tilstand, og som kan bruges til at forstå smerteproblemer, vil blive demonstreret.

Deltagerne vil også få mulighed for at prøve nogle af de simple laboratoriemetoder, vi anvender til at undersøge menneskers smertemekanismer.


Varighed : ca. 1 time


Sådan kan du se foredraget:

Link tilsendes ved tilmelding til :
kadso@gribskov.dk

Husk at tilføje titlen på foredraget (Smerter – hvor og hvorfor).