dekorativ
Foto copyright Michael Larsen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
30 kr.
Target
Voksne
Foredrag og Debat

Det Vilde Nordsjælland - naturskatte i dit nærområde.

26.04.23
Foredrag v/ Michael Larsen der med sin bog ”Rågelejes natur” har åbnet øjnene for os, der færdes i Nordsjælland.

Hvad vi tager for givet i vores hverdag, ser Michael på med friske øjne efter sin tid på Ærø. I bog og foredrag deler han de eventyrlige skatte, der er gemt i naturen omkring os.
Med fund af over 80 svirrefluearter, heriblandt mange ekstremt sjældne, er det lykkedes at bringe Rågeleje op på en 1. plads i Svirreflueatlas.dk i 2022.
Han har lokaliseret sjældne arter af bier, sjældne guldsmede, og har dokumenteret sjældne fugle som bl.a. Vandstær, Natravn og Sortspætte i de nordsjællandske landskaber. '
 

 Nordsjælland er mere end smukke kyststrækninger og badeliv,  der er megen værdifuld natur gemt i baglandet til rivieraen, en natur som bare trænger til mere plads for at udfolde sig fuldt i smukke farver og give store oplevelser.

I FNs verdensmåls uge 17, youtu.be/-ZbMirEktjA,  benytter vi lejligheden til at fokusere på denne pointe. Michaels fund af sårbar natur og sjældne arter understreger det vigtige i, at vi hver dag beskytter naturen omkring os, hvor vi end  bor.
Dyr og planter har brug for egnede levesteder og mere vild natur.

Oplev skønheden i billeder og ord, som Michael Larsen har opdaget den. Foredraget sluttes af med forfatterens bud på den mangfoldighed af liv, der venter os, når Søborg Sø genoprettes.

Michael Larsen har ud over bogen om Rågelejes natur også skrevet Ærøs natur og flere romaner – senest spændingsromanen Dragenotatet.

Arrangementet sker i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings, Gribskov, og Gilleleje bibliotek.

Billetpris. 30 kr.  Unge under 25 gratis adgang