dekorativ

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Target
Alle
Foredrag og Debat

”Biodi-hvaffor -en krise ?”

09.11.21
Foredrag med Vicky Knudsen - Danmarks bedste naturformidler.

Biodiversitetskrise og den sjette masseuddøen. Det lyder meget voldsomt, og det er det bestemt også. Men er det hele bare håbløst, eller er der rent faktisk håb forude?

I dette foredrag kigges der nærmere på, hvad biodiversitet er, hvilke arter det er, der forsvinder, hvad der har forårsaget krisen, og hvad vi kan gøre for at vende krisen. For nogle gange kan selv små tiltag have en stor effekt. Og hvis vi lærer at holde af naturen, så er den også meget lettere at passe på. Der vil være både konkrete eksempler på hvad der går galt, og hvad der går godt. Hvad vi kan gøre, og hvad vi slet ikke skal gøre. Alt i alt for at blive lidt klogere på den, der er allerbedst til at skabe god natur – naturen selv.

Vicky Knudsen, som i 2017 blev kåret til Danmarks bedste naturformidler, er kendt fra tv og radio, hvor hun på meget humoristisk vis fortæller om dyr og planter.

Hun smitter med sin begejstring over selv de mindste dyr og fortæller entusiastisk om, hvor mange spændende ting, man kan finde i en dyrelort.
Vicky Knudsen er uddannet biolog og har i mange år arbejdet hos Dansk Ornitologisk forening..