en mand fra Stillehavs østaten Tuvalu set lidt nedefra op mod en blå himmel med lidt hvide skyer

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Place / Room
Kulturhavn Gilleleje Bio 2
Target
For voksne
Foredrag & Debat

Mennesker i klimaets brændpunkter. Live-stream foredrag

05.11.19
af Sebastian Mernild og journalisterne Lars From og Klaus Dohm fra Jyllands-Posten.

Kulturhavn Gilleleje gør det igen muligt at følge et af de enestående og populære livestream-foredrag fra Aarhus Universitet, som led i foredragsserien "Offentlige foredrag i Naturvidenskab", som universitetet afholder.

I dette foredrag følger vi de to journalisters rejse Jorden rundt til klimaets brændpunkter, hvor stadig mere ekstremt vejr forandrer levevilkårene for helt almindelige mennesker. Og professor I klimaforandringer og glaciologi ved Nansen Centret i Bergen, Sebastian Mernild, sætter disse menneskers skæbner ind i et videnskabeligt perspektiv.

Det skal nævnes, at Sebastian Mernild med sit bidrag til at sætte klimaet på den globale dagsorden af FN´s klimapanel er udvalgt til at være hovedforfatter på den 6. klimarapport.

Klima er et brandvarmt emne lige nu. Ifølge videnskaber er klodens klima under en menneskepåvirket forandring, hvorved mennesker over hele kloden kommer i klemme.
Og hvad er ifølge videnskaben fup, og hvad er fakta?

På denne klimarejse vil vi bl.a høre om, hvordan det påvirker indbyggerne i Stillehavsøstaten Tuvalu, at isen smelter i Arktis, at verdenhavene opvarmes med stigning af havspejlet til følge, hvordan indbyggerne i Brasilien påvirkes af, at regnskoven hvert år skrumper med tusindvis af kvadratkilometer, og hvordan det i Indien diskuteres at sætte en begrænsing på, hvor mange børn, inderne må få. Et faktum er, at vi bliver flere og flere mennesker på kloden, hvilket ifølge forskerne har afgørende betydning for klimaet, også i Danmark.
 
Under foredraget vil det være muligt at stille spørgsmål til foredragsholderne via twitter og SMS.

OBS! Der er 50 unummererede pladser - kom i god tid, meget gerne kl.18:45

Arr. Gilleleje bibliotek og Kulturhavn Gilleleje