foto af en mørkhåret lille dreng der ser meget tænksom ud

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Place / Room
Børnetrappen
Bestil billet(ter)
Foredrag & Debat

Angst hos børn og unge – hvordan løser vi et samfundsproblem?

24.04.19
Hvad er angst? Hvilke udfordringer fører angst med sig, og hvad der skal til for at løse problemet?

Kom og få svar på disse og mange flere spørgsmål, når Barbara Hoff Esbjørn, leder af Center for Angst på Københavns Universitet holder foredrag på Gilleleje Bibliotek.

Barbara Hoff Esbjørn er en af landets førende forskere i angst hos børn og unge, og hun giver fire bud på, hvordan problemet kan løses:

For det første skal vi tale samme sprog.
For det andet skal vi vide nok om angst for at forstå dets negative følgevirkninger.
For det tredje skal vi lære at spotte angsten, når vi møder den i hverdagen.
For det fjerde skal vi tilbyde korrekt intervention, så børn og unge med angst får den nødvendige hjælp til at komme af med deres vanskeligheder.

I foredraget fortæller Barbara Hoff Esbjørn, hvordan vi kan forholde os til hvert af disse områder. Hun tager udgangspunkt i international forskning, der gøres praksisnær med hverdagseksempler. Der vil også blive præsenteret forebyggelsestiltag, som er udviklet ved Center for Angst på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

OBS ! Tilmelding er en god ide, hvis du vil sikre dig en plads.

Foredraget er 1 af flere på Gilleleje Bibliotek i forbindelse med "Forskningens Døgn".

Syv døgn i videnskabens tegn
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. I 2019 finder festivalen sted fra den 24. - 30. april.