søren og linnea

Om dette arrangement

Tid
11:00 - 13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Film, Musik & Teater

Lørdagsmusik på Helsinge Bibliotek

22.02.20
Biblioteket slår dørene op for et musikalsk møde med sangerinden Linnea Dam akkompagneret af pianisten Søren Svagin.

Lørdag 22. februar er der en enestående mulighed for at høre to fantastiske gennemmusikalske og herboende musikere på Helsinge Bibliotek.


Duoen Linnea & Søren har været undervejs siden 2012. Dengang gik både Linnea og Søren på Gribskov Gymnasium i Helsinge - Linnea som elev, Søren som lærer. Linneas talent som sanger blev hurtigt ret indlysende, ikke bare for Søren, men for hele skolen, og gennem de sidste 2 år af hendes gymnasietid, optrådte hun og Søren ved adskillige lejligheder i duosammenhæng med amerikanske standards.


I virkeligheden var Linneas baggrund popmusikken, og efter studentereksamen meldte hun sig i 2015 til konkurrencen Popstars på Kanal 5 og vandt. Siden  har hun nu i flere år studeret musik på Københavns Universitet, og Duoen Linnea & Søren har udviklet deres koncept til at omfatte nye danske versioner af amerikanske standards.


Linnea Dam Bendiks (f. 1994) har været beskæftiget med musik og sang siden 5års alderen. I 2015 fyldte popscenen en hel del i kølvandet på sejren i Popstars. Efterfølgende har hun stået på mange større festivalscener rundt i Danmark. Linnea arbejder stadig på sin popkarriere, sideløbende med sine studier på universitetet.
Har udgivet flere singler samt en EP, som er blevet spillet på radiostationer i hele landet.  


Søren Svagin  har, udover sit gymnasiearbejde, de sidste 50 år været aktiv på den københavnske jazzscene som pianist i utallige sammenhænge.
Var i 1987 medstifter af radiostationen Radio Jazz, hvor han stadig er radiovært.


Gratis adgang