profilbillede af pernille

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:45
Pris
50 Kr
Target
Voksne
Film, Musik og Teater

Koncert: Radio Bévort fejrer ny Jazz udgivelse: ”BLIK”

22.11.20
Oplev saxofonisten Pernille Bévort med gruppen Radio Bévort i anledningen af hendes nye udgivelse ”BLIK”, opkaldt efter det lokale bibliotek

Saxofonisten Pernille Bévort giver koncert med sin gruppe: Radio Bévort i anledningen af hendes nye udgivelse: ”BLIK”, som er opkaldt efter det lokale bibliotek: BLIK – Græsted Bibliotek.

Pernille Bévort er kendt for sit livlige og fantasifulde saxofonspil på jazzscenen, og Radio Bévort er med hendes egne ord hendes helt egen radiokanal, hvor hun kanaliserer nogle af sine mange musikalske inspirationer og ideer ud i både udfordrende musik, flotte stemninger og charmerende melodier.

Det er derfor med stolthed, at BLIK – Græsted Bibliotek endnu engang kan byde velkommen til Pernille og Radio Bévort.
Der er ingen tvivl om, at der venter en forrygende koncert med et veloplagt orkester, som vil præsentere Pernille Bévorts helt nye musik.

Radio Bévort er en dejlig, farverig gruppe som har en helt særlig lyd, med mange nuancer og udtryksmuligheder.

Gruppen består af en udsøgt række af landets bedste jazzmusikere:

Pernille Bévort: Tenor- og sopransaxofon, bandleder, komponist
Mariane Bitran: Fløjter
Kasper Wagner: Altsax og klarinet
Ole Visby: Basklarinet og tenorsaxofon
Marie Louise Schmidt: Piano, rhodes, harmonika
Morten Ankarfeldt: Bas
Bjørn Heebøll: Trommer


Koncerten er blevet til med støtte fra Dansk Jazzmusiker Forening og det er vi rigtig taknemmelige for.